FAQ om Indre Rebel Metoden

Spørgsmål: “Come on…. kan det virkelig passe, at jeg skal til at være rebelsk? Hvad skulle det dog gavne?”

Svar: Ordet “rebelsk” giver mange forskellige opfattelser. Det kan give associationer til, at man provokerer og opmuntrer til konflikter – eller det kan henlede til, at man er typen, der kommer med nye ideer, arbejder for en god sags tjeneste, går foran og viser vejen, er stærk og tør stå ved, den man er.

Rebel with a cause i stedet for rebel without a cause.

Indre Rebel Metoden handler således ikke om at være rebelsk. Det handler om at bruge sin styrke til at gøre op med alt det, man ikke længere gider finde sig i. Altså at være konstruktiv og ansvarsfuld rebel.

“Rebellerer du positivt, tager du ansvar for dine egne følelser.
I stedet for at bebrejde andre, hvilken følelse de vækker i dig”
.
~ Pia Gemmer

 

Spørgsmål: “Hvad vil det egentligt sige at være konstruktiv rebel?”

Svar: En konstruktiv rebel bliver ved og ved… og lader sig ikke kue eller friste til at opgive, hvis han/hun møder modstand på sin vej. En konstruktiv rebel fører sine ideer ud i praksis, og smitter ofte andre til at turde følge deres drømme. Du genkender en konstruktiv rebel på, at han/hun har en ukuelig evne til at rejse sig, hver gang han/hun falder. Og på, at han/hun ikke læner sig tilbage og opgiver. Indre Rebel Metoden giver dig lige præcis dén styrke – det lover jeg dig!

 

Spørgsmål: “Hvorfor skal jeg vælge Indre Rebel Metoden frem for så meget andet?”

Svar: Der er så mange muligheder at vælge i mellem, og jeg kan godt forstå, hvis det er svært at vælge. Det vigtigste er at vælge, hvad du føler dig tiltrukket af. Hvis du har en følelse af, at du har en “indre ild”, som brænder for dig – og en indre styrke, som gør, at du bliver ved og ved… så er Indre Rebel Metoden helt sikkert noget for dig. Eller hvis du, som jeg, altid har vidst, at du er dygtig – men alligevel føler dig forkert eller måske direkte dum i nogle situationer, vil du helt sikkert få glæde af metoden.

Indre Rebel Metoden adskiller sig ved, at du får (større) bevidsthed om dine mønstre, og derigennem kan vende dine svagheder til din styrke. Metoden giver dig en ukuelig overlevelsesevne, som vil gavne dig – uanset hvilke udfordringer du møder på din vej. Den giver dig redskaber til “at deale” med alle dine følelser – på din helt egen måde.

 

Spørgsmål: “Er det ikke farligt at invitere sin indre rebel ud? Hvad risikerer jeg?”

Svar: Det er bestemt ikke farligt. Tværtimod! Når du inviterer din indre rebel ud, vil du opleve en kæmpe frihedsfølelse. En følelse af, at du har genfundet noget fantastisk – nemlig den, du er inderst inde. Den du var, før du oplevede at blive irettesat og begrænset af dine forældre, eller før du oplevede at føle dig forkert, da en lærer hev dig op til tavlen og du blev “gjort til grin” foran hele klassen”. Eller før du blev påduttet en bestemt adfærd og opførsel, som forventedes af dig.

Du risikerer med andre ord at få styrke til at turde være dig – uden at være nervøs, pinlig eller usikker. Du får garanteret lettere ved at bevare roen i konflikter, eller hvis du møder modstand. Du får lettere ved at vide, at du er okay, og at du ikke er forkert. Du får mere ro og fred…!

 

Spørgsmål: “Hvad mener du egentligt med opgør? Skal jeg til at konfrontere min familie og mine venner?”.

Svar: Da jeg udviklede Indre Rebel Metoden granskede jeg meget i, om det skulle hedde “opgør” eller “oprør”. Jeg kom frem til, at oprør er en udadrettet proces, hvor man protesterer højlydt mod andres forventninger eller opførsel. Hvor opgør mere er en indadrettet proces, hvor man tager ansvar for sine egne tanker, følelser og mønstre. For når du forandrer dig, så forandrer verden sig.

Så Indre Rebel Metoden er altså en selvstændig og individuel proces, hvor du bliver mere bevidst om dine egne mønstre, og derigennem kan arbejde med dit helt eget opgør mod begrænsninger. Du skal således ikke konfrontere din familie og dine venner. Metoden klæder dig 100 % på til at blive på egen banehalvdel og til at tage ansvar for din egen udvikling. Og det endda uden at skulle føle dig forkert eller skamfuld over dine følelser.

 

Spørgsmål: “Hvad er det helt konkret, Indre Rebel Metoden handler om? Hvordan foregår det?”

Svar: Metoden guider dig fortroligt og professionelt gennem 3 step:

Integrerer du indre rebel metoden i dit liv, bliver du fri i 3 overskuelige step.

Integrerer du indre rebel metoden i dit liv, bliver du fri i 3 overskuelige step.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Forstå din indre rebel: Hypnose er en yderst effektiv teknik til at genopdage og forstå din indre rebel. Du guides nænsomt og effektivt. Inden da bliver du godt klædt på til at møde din indre rebel, så du er klar til at tage de første vigtige skridt. Springer du dette trin over, kan det tage uendeligt lang tid at skabe det liv, du ønsker dig. Eller du vil opleve en masse knokleri og frustrationer, fordi du måske har en stor bevidsthed om, hvad forandring handler om, men du formår ikke at føre det ud i praksis. Resultaterne udebliver. Det er heldigvis aldrig for sent at forstå sin indre rebel.

2) Rust dig til opgør: Du ruster dig til at gøre op med begrænsninger ved at blive bevidst om den måde, du opfatter verden på. Hvad du anser som muligt, og hvad du anser som umuligt. Enten bevidst eller underbevidst. Dine tanker, vaner og handlemønstre er skabt af alt det, du har oplevet indtil i dag. Alt starter med en tanke. Så kunsten er at rydde op i de tanker, som ikke længere gavner dig. Indre Rebel Metoden giver dig en masse genveje til at blive endnu mere bevidst om dine tanker, så du derigennem kan tage kontrol over dine tanker og følelser. Springer du dette trin over, fortsætter dit liv i samme retning som nu. Du forsætter med at skabe de samme resultater.

3) Inviter din indre rebel ud: Når du inviterer din indre rebel ud, igangsætter du dit opgør. Det betyder i praksis, at du handler på de ting, du er klar til – i dit helt eget tempo. Du bestemmer! Nogen springer ud i det med det samme, og skaber kæmpe forvandling på flere områder i deres liv. Mens andre starter “i det små”, og stille og roligt tillægger sig “den nye livsstil”. Indre Rebel Metoden giver dig alle de redskaber, du har brug for – og klæder dig godt og grundigt på til at invitere din indre rebel ud. Springer du dette trin over, snyder du dig selv for den kæmpe genvej, som Indre Rebel Metoden giver dig. Risikoen er, at du bliver mere og mere frustreret over, at du ikke kommer nogen vegne, selvom du har en masse redskaber og viden. Selvom du har læst en masse bøger, tager en masse kurser, fået en masse sparring.

 

Spørgsmål: “Hvem har udviklet Indre Rebel Metoden – og hvorfor egentligt?”

Svar: Jeg hedder Pia Gemmer, og har udviklet Indre Rebel Metoden til at bevare styrken og roen, uanset hvilken udfordring man møder på sin vej. Styrken til at turde være, den man er inderst inde. Og ikke mindst: gåpåmod til at blive ved og ved, selv når det ser allermest håbløst ud og du føler dig magtesløs.

Jeg har udviklet metoden, fordi jeg gennem min opvækst meget ofte har følt mig forkert. I skolen var jeg i starten frisk og frejdig, men det blev pillet af mig, da jeg startede på en ny skole, og hvor en lærer konfronterede mig med: “Sig mig, opfører man sig sådan, når man kommer fra Esbjerg?”. BUM! Velkommen til din første dag på din nye skole. Jeg følte mig SÅ forkert…! Derefter blev jeg opfattet som “hende den stille og generte”, og hver gang vi skulle lave skuespil i skolen, ønskede jeg mig en af de “store roller”, men fik hver gang en latterlig kedelig og lille rolle. Jeg blev fravalgt gang på gang, og forstod ingenting. “Kunne de da ikke se, at jeg var god nok til rollen?”.

Da jeg begyndte at interessere mig for alt dette her med at skabe forandring, gik det op for mig, at jeg i alle disse år havde dæmpet min indre rebel – min indre livsglæde og eventyrlyst. Jeg havde tilegnet mig en “rolle” og en “adfærd”, som jeg troede passede bedst ind i mine omgivelser. Og så udeblev den dybe glæde og lykke selvsagt…!

Og samtidigt stak min indre rebel af og til hovedet frem, og gav mig kækheden og frækheden tilbage i bestemte situationer – altså de situationer, hvor jeg hvilede mest i mig selv. Dér kom Indre Rebel Metoden på banen – evnen til at turde være, den man var, før man blev påduttet en given adfærd.

Hide me
Få min gratis videoserie - og se videoerne om få sekunder!
Subscribe to our mailing list
Show me